#Shopsmall

Start på nye traditioner?

For første gang, skal Casper og Jeg holder jul sammen som en familie d.23.dec, med vores forældre og søskende. I vores lejlighed, der stadig er pyntet med flyttekasser (vi flyttede i 3 rums stuelejlighed 1. nov i år).. Vi bliver 14 personer. Da Josefine og Felix er de eneste børn i min familie, betyder det – 12 fuldvoksne mennesker og 2 småbørn. Det mange mennesker på lidt plads. *en meget svedende nervøs smilende smiley her*

Vi holder jul d. 23. december fordi Josefine skal hjem til sin far d. 24. december. Så vi holder et brag af en jul d. 23. og den 24. er så første jul jeg skal holde uden Josefine. Så jeg meldte hurtigt ud til Casper, at jeg ikke kan overskue at skal være selskabelig. Så vores d.24. bliver i selskab med hinanden og Felix, iført pj’s på sofaen med en ordentlig skål ris ala mande og en masse julefilm. Som Casper så dejligt sagde “vi er en familie nu, så vi bliver sammen d. 24.” <3

til d. 23. skal der til gengældt ikke mangle noget, så vi har delt opgaverne ud, så vi ikke skulle stå med alt sammen selv. (For at sige det mildt, er vores køkken ubrugeligt.) Så det vi skal stå for, er ris ala mande, brune kartofler, pynt og juletræ. Den klarer vi 😉

Det der med juletræet….
Jeg har bestræbet mig på, at det skulle være ungernes jul i år, og fremover. Derfor har Casper og Jeg startet vores egne traditioner for i år og fremtiden. Vi skal for eksempel selv fælde juletræet.
Jeg synes det er vigtigt for alle børn, at se hvor tingene kommer fra. Dyr, frugt, grøntsager, planter osv… Og da Josefine ELSKER bondegårde (efter vi var til Arla Økodag i sommers) passede det jo perfekt vi i dag tog på bondegård og fældede juletræ.

Vi valgte Dyssegaarden juletræsplantage i Roskilde – Gundsømagle. Det er en fantastisk gård! De har æsler, grise, får, høns og heste. Et stort udvalg af flotte juletræer, små hyggelige delikatesse og madboder, en lade med glögg og æbleskiver, og meget andet hyggeligt til børnefamilier. Josefine elskede at løbe rundt plant træerne og lege gemmeleg. Jeg var bare utrolig glad for, at jeg valgte bæreselen til Felix og ikke barnevognen i dag.

Det var jo så meningen, at træet skulle pyntes da vi kom hjem, men alt den friske luft har gjort begge ungerne trætte, så i dag var der stille inden kl. 20. Det fantastisk.
I morgen skal træet så pyntes som det første når vi vågner 😀

Udover fældning af juletræ, har vi lavet om på pakkespilet. I vores familier rafler man, men ikke i Caspers og min 😉 Der spiller vi “Den store pakkeleg” .. Jeg har en ide om, at der er et par stykker der bliver lidt mutte …hihi…

Vi har også sagt til vores familie, at det kun bliver ungerne der åbner gaver d. 23.. af den simple årsag, de bliver overdynget med gaver i år.

Hvilke traditioner har i hjemme hos jer?

Nu vil jeg smutte ud og lave en kop Matcha Te og nyde stilheden ( set bort fra min nabos tramperfest) nu hvor ungerne sover, og Casper er ude med min far og se den der Boksekamp alle snakker om 😉

xoxo, den uperfekte mor

IMG_6643 IMG_6662 IMG_6601 IMG_6615 IMG_6618

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Shopsmall